Skip to content

FANØ LAKS MED HVIDVINSDAMPET & GRILLET HVIDE ASPARGES & EN SAUCE MOUSELINE

FANØ LAKS MED HVIDVINSDAMPET & GRILLET HVIDE ASPARGES & EN SAUCE MOUSSELINE


Ingredienser til 4 personer

  • 1 bundt hvide friske asparges
  • 10 skiver Fanølaks af gourmetstykket
  • 3 æggeblommer
  • ½ dl. hvidvin
  • 200 gram smør
  • Saften fra ca. ½ citron
  • 1/2 dl fløde 38 %
  • ( lidt ekstra hvidvin, 1 spiseskefuld smør og lidt salt til dampning af de hvide asparges)
  • Salt og friskkværnet peber
  • Til servering – Ærteskud og spirer

Opskrift

    Skyl de hvide asparges, og skær den nederste ende af. Skræl dem med en tyndskræller fra hovedet og ned mod enden

    Kom 3 cm vand i en høj pande, tilsæt lidt hvidvin, lidt smør og noget salt og Tilsæt de hvide asparges og lad små simre på middelvarme i et par min. Tag dem af og gril dem herefter et min på en pande med lidt smør.

    Skær laksestykket ud i mindre skiver. Anret på tallerkener sammen med de hvide asparges

    Sauce  mousseline

    Smelt dit smør i en gryde, ved lav varme. Vallen (det hvide fra smøret) flyder til bunds og det skal du ikke bruge. Det klarede smør flyder ovenpå – det hældes på en lille kande eller i et glas.

    Varm hvidvinen op i en ren gryde.

    Tag herefter gryden af varmen – tilsæt tilsæt æggeblommerne og pisk det hele godt sammen med et piskeris

    Sæt gryden tilbage på middel varme. Her er du vigtigt du pisker uden ophold, indtil massen får en cremet konsistens som en lækker mousse.

    Så tilsætter du det smeltede smør lidt ad gangen i en tynd stråle. Her er det stadig vigtigt du pisker uafbrudt. Pas på med for høj varme.

    Når du har en lækker mousse, pisker du fløden i moussen, sammen med det friske citronsaft. Smag til med salt og peber.

    Fordel den lækre sauce mousseline over den anrettede Fanø laks og de hvide asparges. Pynt med lidt grønt og så er du klar til servering med det samme.


    Del opskriften med dine venner!

    Se side